Tur til Tjekkiet maj 2016

”Ja jeg skal til Tjekkiet, og vi bliver vist rigtig mange” fortalte en af de mange på en søndagstur midt i februar. Fedt – det må jo betyde, at der er plads til alle former for temperament, mod og fartglæde. Præcis sådan var det, da vi mødtes onsdag før Kr. Himmelfart i Gentofte kort før afgang. Alle 38 cykler og deltagere var forbavsende hurtigt placeret og fundet til rette på vej ad den tyske autobahn mod Tjekkiet og byen Dêcin, der ligger i en kløft, hvor Elben løber igennem og klipper toner sig op på hver sin side af byen.

Første formiddag var alle klar til at komme ud og brænde energi af i høj sol og fantastisk grønt bjergrigt terræn med masser af naturstier. Vi havde fire guider og kunne derfor splitte op i hold fordelt efter fart, teknik og udholdenhed. De tre hold med størst tempo, kilometer og teknik tiltrak de fleste ryttere, mens vi var en lille udsøgt skare med lidt lavere tempo og lidt færre kilometer i benene. Første del af ruten blev kørt på naturstier med rig mulighed for flow og udfordringer, man selv kunne variere efter smag og behag. At køre på natursti midt på en skarp skråningen i en af Europas største kløfter – godt ned i cyklen og pulsen op – der er vel det mountainbike handler omJ Et hold blev udfordret på det koncept, fordi guiden havde svært ved at finde vej og det blev til en del gang på trapper med cyklerne på nakken. Andre blev udfordret med alt for mange ekstra kilometer på regulære asfaltveje.

Dag to blev brugt i nationalparken Böhmiske Schweitz. Det blev en dag med kørsel på brede grusstier, der gav uforholdsmæssig meget opkørsel i forhold til de relativt hurtigt overståede nedkørsler på tilsvarende brede grusstier. Det var unægtelig smukke omgivelser, vi krydsede landegrænser flere gang og nød en god frokost, men realtime mtb tid, var der ikke rigtigt noget af. Det kneb med humøret for holdet, men teamånden blev kaldt frem og det endte for vores lille trup med en hel del grin og konkurrence på slibrig humor. Alle hold oplevede en dag med knap så gode spor som håbet. Stemningen blev dog fint reetableret om aftenen med helstegt pattegris, fadøl og lokalt band, der spillede kopirock oversat til tjekkisk. Der blev rocket og danset, som sjældent set i DMK regi.

Tredje og sidste dag var klart den bedste cykeldag for alle. Guiden der ikke kunne finde vej, kørt sammen med et af de andre hold og vi var kun delt i tre hold. Det gav fede oplevelser for alle. Lækre spor med masser af variation af op- og nedkørsler vekslende mellem smal natursti, rødder, sten og klipper. Der blev budt på udfordringer, der gav kick til alle niveauer og en enkelt smadret hjelm, men ingen skader. Det var en perfekt afslutning på en rigtig fin tur, hvor både temperament, (tål)mod og fartglæde blev prøvet af. Tjekkiet er billig og betagende, og det vil klart være værd at tage til samme område igen, fordi der er kilometervis af udfordringer, som stadig ligger og venter efter denne første tur til Dêcin.

2016Tjekkeiet1

 

Og så skal det tilføjes at vi boede på et aldeles glimrende hotel. Pæne og nydelige værelser, god mad og, ja det skal med, billige øl J

Som set fra min sadel,

Pia Jørgensen Dyreborg