Isaberg 2016 rejsebretning begået af Berit…

Weekend på Isaberg Mountain Resort; skønt, fantastisk, sjovt og hårdt på den fede måde ……..

Her dagen derpå er det er svært at slippe den forgangne weekend og de skønne billeder på nethinden – og på facebook – der viser masser af sol og blå himmel, masser af gode spor og skønne dmk’ere, der får ømme ben og gode grin med hjem i bagagen. Gid det kunne vare ved lidt længere.

En skøn tur der var startet helt efter planen med fælles træf på Herlev station, hvor David tog imod cykler, der blev pakket fint med lyserødt Kitty-tæppe mv. i en Eurocar lastbil. Her blev også bagage med en god fordeling af rengøringsmidler og gin lastet, inden vi satte os til rette i de forskellige biler og kørte afsted.  Men så var det ellers lige ved, at jeg og mine 3 medsammensvorne i bilen formåede at afspore vores egen tur.

Første udfordring: Af uforklarlige årsager opstod der en slags uvenskabelig stemning i vores bil. Det gav anledning til, at vi vist var flere, der udvekslede sms’er med arrangøren om behov for skift af hytte. Og vi fik faktisk også tilbudt et alternativ – Eurocarhytten!

anmodning-003den-nye-hytte

Det er lidt af et puslespil at få tilgodeset alles behov og håndtere diverse ændringer med placering i hytter, biler osv. En stor og særlig tak til David for indsatsen og for at få det hele til at falde i hak 🙂 – det er guld værd.

Anden udfordring: Vi kørte efter ankomstadressen Isabergtoppen, dog uden at gps’en ville ikke acceptere den! Vi så nu alligevel ud til at være nået frem og kørte gennem en fin stor træport ind til Isaberg-området. Her var vi dog lidt undrende over, hvorfor der var så øde og tomt på parkeringspladsen og kun få bygninger i sigte? Hvor var de andre og hytterne?

Heldigvis var der andre dmk’ere i samme problemer. En hurtig sort bil med Morten, Diana og co. kom drønende frem mod os. De var resolutte, fik fat i Elisabet, der kunne levere vejvisning. Så var det bare om at følge efter og lynhurtigt var vi fremme ved Isaberg Mountain Resort, en masse genkendelige ansigter, en god gang aftensmad og indkvartering i hytterne – skønt.

Hytterne var nogle fine gode gamle hytter med den slags luft og lugt, der er kendetegnende i Sverige, hvor man helst opvarmer via el-varme. Der var to udmærkede sovekamre med plads til to personer i hvert i kraft af en ’folde ned køje’, der straks henledte tankerne på Oslo-færgernes kahytter. Jeg var heldig og scorede nederste køje. Og Tone i øverste køje var heldig ved, at madrassen var tilpas blød, så man ikke sådan lige trillede ud. (Det skal lige tilføjes, at hytterne fungerede meget udmærket).

Alt i alt må jeg sige, at vi – trods tidligere skærmydsler 😉 – landede rigtig godt i hytte nr. 26 – Pia, Tone, Signe og jeg. Efter ankomsten indfandt der sig hurtigt en levende sludrestemning og enhver nervøsitet over, hvordan det dog skulle komme til at gå med os, blev heldigvis fejet af bordet. Så jeg kunne trygt lægge mig til at sove og blive klar til det, det jo handler allermest om på sådan en tur – udforske nye spor på mountain bike!

pil-i-terraen

Området ved Isaberg indeholder en masse velafmærkede spor, der gør det muligt selv at cykle rundt i terrænet uden guide. Så oplægget var, at man selv kunne begive sig afsted i grupper.

Jan og Jesper – de navnkundige sport 2 trænerne – havde i forvejen fået anbefalet en lidt længere tur fra Isaberg til Gnosjö og retur. Den tur var vi en gruppe på ca. 12 stykker, der røg afsted på.

langtursholdet

Og så er det jo så smart med Garmin…

Både Jan, Jesper og undertegnede havde fået hentet ruten ’ned’ på de kære devices. Så det var da lige til at have med at gøre! Andre havde fået gode råd om at følge de orange pile til en start. Og således indledte vi turen med at cykle op af Isaberg og ned igen, inden vi fandt ud af at krydse hovedvejen og følge de orange pæle!  Det blev vist til flere ’detours’ for vi endte med 55 gode kilometer i benene selvom ruten på forhånd var sat til 43 km.

Men det var en fantastisk tur, der bød på super terræn, selvfølgelig nogle udfordrende rødder, sten i flere størrelser end herhjemme, lidt lange smalle træbroer man kunne få en ’sok’ fra. Nogle pænt udfordrende opkørsler og – underligt nok – langt færre men gode nedkørsler. Ind imellem var der også noget passende grusvej og udsigt til små hyggelige svenske huse. Hvad mere kan man ønske sig J  Måske kun en anelse mindre svingninger i hængebroen, der var hoppet godt i gang af Marli, inden vi andre kom cyklende. Det var jo lige før vi blev søsyge 😉

 marli-hoppetrold

Selvfølgelig var der en hurtig front af ryttere i gruppen – uden ruten på Garmin og ind imellem også uden øje for orange pæle – men alt i alt gik det vel egentlig ret godt med at finde vej og nå til Gnosjö.

Her ved ’endestationen’ var der faktisk nogle fine ruter, der kunne ræses lidt på og heldigvis var der også en svømmehal med lidt servering, en terrasse med god sol og en god klubkammerat, der var flink at låne mig lidt penge til frokost, inden det gik retur mod Isaberg.

En tur retur, hvor energidepoterne var for nedadgående og ømme ben kom til at fylde lidt mere. Sjovt nok var der igen en del lange opkørsler og få nedkørsler! Nogen havde selvfølgelig fortsat masser af energi til at køre igennem. Andre måtte spise forskellig slags energigum og andre igen var lykkelige over medbragt Matador Mix velvilligt uddelt af Morten – hvilken duft af labre larver på sporet.

Hjemme ved Isaberg var vi flere, der var noget høje over at have kørt 55 km og 1000 højdemeter. Lige indtil vi mødte Martin og Rasmus, der havde kørt ca. 80 km og 1800 højdemeter rundt i terrænet ved Isaberg – hold da op for friske unge ben J

vel-hjemme

Hjemvendt fra den første dag på tur kom DMK klub-ånden rigtig til udtryk. For selvfølgelig blev alle budt på Maria’s hjemmebagte og medbragte muffins. Der var ca. 100 stk. – vauw! Derudover stod den på en god kold øl i solen og senere dejlig mad og hyggelig stemning ved bordet i spisesalen og dermed endnu en anledning til at få sludret og sat navn og hårpragt på de ansigter, jeg ellers mest kender med en cykelhjelm.

Aftenen sluttede i vores hytte, hvor der efterhånden indfandt sig en hel del flere end os 4 beboere. Nogen var flygtet fra Jesper Janums hytte pga. udbredt duft af Jenka tyggegummi fra en – efter sigende – helt særlig creme mod lændesmerter – hmm. Nå men drikkevarer, snacks og gode grin skortede det ikke på. En mindre vinsmagning blev udbredt, da Nigel gjorde en dyd ud af at promovere en særlig økologisk papvin.

vinsmagning

Jakob havde medbragt gin og lime, nogen havde prøvet gin og russisk rosenvand!? i baren og trængte nu til noget helt andet. Det var ret hyggeligt. Hvis der skal siges noget negativt om Isaberg, så er det manglen på et hyggeligt fællesrum til sådan en flok som os, så vi havde haft lidt bedre muligheder for en fælles samling på alle tropperne til aftenhygge.

Aftenen sluttede nu ikke sent. Udsigt til flere gode kilometer søndag trak, så vi var flere i hytten, der forholdsvis tidligt hoppede i seng. Det virkede til at være det samme for de fleste andre.

Søndag var jeg og vi friske igen. For mit vedkommende med fokus på at udforske sporene på selve Isaberg sammen med en gruppe på 5-6-7 stykker. Og der var masser af gode ruter og en bikepark for de mere ’hoppelystne’. Vi var flere, der var vilde med den blå-gule ’xco banan’, der bød på en serpentiner opkørsel, gode nedkørsler og lidt af udfordringerne i bikeparken. Det var lige til at blive høj af! Det var også dejligt at vide, at det var overskuelige ruter, så man kunne køre til og fra turene i løbet af dagen afhængig af humør og ben og fx tage sig en slapper i solen. Og så blev dagen lige afsluttet med en badetur i søen. Hvad mere kan man forlange?

pause-2pause

 

Lidt grus i den ellers gode tur var dog, at Søren på den sidste tur i bikeparken tog et uheldigt styrt ud over cyklen, der kostede en tur på hospitalet – øv. Men også her kom klubånden til udtryk med opmærksomhed og hjælp fra flere og særligt fra Jens, der blev hos Søren, der først kom retur til DK dagen efter.

Så alt i alt skal der hermed lyde en varm anbefaling af klubturene. Det er et skønt tilbud. Og en klar anbefaling af Isaberg, der også byder på andre friluftsaktiviteter, hvis man kunne finde på at tage derop med andre, der ikke er lige så bidt af en gal mountainbike som os dmk’ere.