Rejseberetning fra Gøteborg.

DMK tur til Gøteborg
Turbeskrivelse af en dejlig weekend i Gøteborg og omegn.

Så fløj en dejlig hård, solrig, mudret, sjov og skøn weekend afsted og nu sidder vi 5 mere eller mindre rengjorte DMK´er i bilen og udvekser sporoplevelser fra dagen ridt i de svenske skove omkring Gøteborg.
Det hele startede fredag, da (næsten) 39 halvvåde DMK´ere pakkede lastbilen, og fyldte 9 biler mod Sverige, de sidste nåede lige at følge trop inden vi svingede ud på Bernstorffsvej.

Velankommet til hotellet mødtes vi i baren, hvor vi næsten nåede at tømme den inden den stod på aftensmad, imens vi lidt modløse sad og kiggende ud på den silende regn og de grå skyer der omgav os. Sad flere febrilsk og tjekkede DMI og YR for bedre nyheder, derefter mødtes vi i de bløde gemakker lige overfor bare for at få en lille en at stramme humøret op på. Efterhånden listede folk stille og roligt i seng, for at være friske til lørdag, hvor de faktisk lovede sol.
De allermest friske startede dagen i træningsrummet med en halv times morgen yoga anført af Tine, hvorefter var der en velfortjent og veludstyret morgenmadsbuffet, som de fleste indtog på terrassen i fuld sol og blå himmel.
Så kunne det ikke gå stærk nok med at komme på cyklerne, og gøre ”SKOGEN” blå.
4 svenske guider stod klar til at tage os med ”yt på tur” og vi fik os nogenlunde ligeligt fordelt de 16 kvinder og 23 mænd på 4 hold.

På mit hold var vi 14 foruden guiden. Vi startede friske afsted fuld af forventning til de fede spor i Gøteborg. Der var 10 min tur på asfalt inden vi drejede OP i skoven, som ikke, så hurtigt som os, havde glemt det meget våde vejr, dagen og ugerne forinden, så der var meget fugtigt. Spredt rundt på sporet lå små ”nye” dybe skovsøer uden skilte med hvilke dybde vi kunne forvente, men det var alt fra få centimeter til en halv meter vand/mudder.

Vejret var ”lunt” og vi havde vældig meget ”gøj” med de dybe pytter og de våde sten. Hvis jeg skal beskrive sporet, så bliver det med guidens ord ”liten op og liten ned og liten op og liten ned…”.

Der var også fine drops og rockgardens, som fik cyklerne til at danse under os, til stor fornøjelse for rytterne, der kom med jublende udbrud. Til gengæld lød der motorlyde fra de selvsamme ryttere, når de stenede og våde opkørsler skulle forceres med spredte rødder til at fornøje sig med.

Endelig en velfortjent frokost i vores guide Anders´ have, her havde hold 4 også fundet hen, og de havde fordelt sig jævnt ud over den grønne plæne, og var i gang med at tørre lidt cykeltøj og få sig de første solstråler på maveskindet.

Der blev serveret hjemmelavet kødsovs med pasta og salat, til dessert kaffe og svenske snøfler, kreeret af guiderne selv, Anders havde sendt sine børn og kone væk, så vi havde huset for os selv.

Efter frokost drog vi afsted igen, efter 500 m havde vi mistet 4 ryttere, 10 min efter var hele gruppen igen samlet, efter yderligere 500 m var der en punktering, afsted igen 200 m, så var der en mandlig rytter fra gruppen der skulle ud og fouragere hmmm, det kom til at gå lidt for langsomt, endelig var vi samlet og var nået op på toppen, med en fantastisk udsigt og ”kodakmoment”. Så skulle der gives gas ned ad, kun et sted skulle vi huske at holde til venstre. Det var lækre spor og 15 min efter var vi alle nede, troede vi, men AK, hvor var Mia?

Da Mia var forsvundet udbrød Nigel:

”It is knot very good”, da enkelte knot og myg, havde fået færten af 13 velduftende og ventende DMK´er.

Vi sendte en gruppe ud for at lede, for som hun sagde i telefonen ”her hvor jeg står kan jeg kun se birketræer, sten og skog…..” desværre kom de tilbage med uforrettet sag, i mellemtiden havde Mia indfanget 2 svenske MTB´ere, som kunne følge hende ned til vejen, hvor vi blev genforenet. Resten af dagen blev der holdt SKARPT øje med alle.

 

Vel hjemme blev baren igen angrebet alt imens folk skyllede deres cykler og sig selv rene for mudder, der var samlet ind i løbet af dagen. Dagens cykeloplevelser blev delt, og alle gik glade til bords. Den stor på kylling i karry. Vejret var så godt, at flere sad ude hele aftenen, og som altid var der hyggelig stemning, alvorlig snak sjov og spas på tværs af hele gruppen. I DMK man føler sig altid velkommen.

Søndag var alle tjekket ud af hotellet, og klar til afgang kl. 9.30. Vi fik en ny guide Jenny. Hun tog os ud på nogle super lækre spor, som var en del tørre end lørdagens, og der var godt flow med flere lidt større drops, rockgardens og gode stejle opkørsler.

Det var virkelig en flot tur, med oaser inde i skoven. med en lille brusende fos, mosbeklædte klipper, dybe skovsøer og store træer, hvor der sagtens kunne stå en stor elg og betragte os, vi har jo alle fantasi og billeder fra ”Ringenes Herre” på nethinden, det var herligt, at vi også havde tid til at nyde og dufte naturen, som var fantastisk og meget anderledes end hjemme i Hareskoven.

Frokosten fandt vi i en fin lille hytte i skoven, som var velbesøgt af de lokale, til hjemmelavet kage og kaffe samt homemade pie med kylling og spinat. Det blev et lækkert og velfortjent hvil. Dog fik vi også tørlagt skovhytten for colaer.

Gøteborgs skove har masser af udfordringer til alle os DMK´er på alle niveauer, men det er godt at vi havde dygtige og kompetente guider, der kunne vise os rundt, da der ikke er særlig mange spor, der er afmærkede.

Vi sluttede dagen af med en bøjet bagbremseklinge og en punktering, som skulle klares, inden vi rullede hjem til hotellet. Her deltog både ryttere og cykler i fællesbad. Blodsukkeret fik vi op med cola, is, øl og kaffe, inden vi pakkede lastebilen, og satte os i bilerne med gps´en sat til Helsingborg. I vores bil var humøret højt, vi kørte jo videre på sukker. Der blev som sagt delt cykelhistorier og grinet. Vi var alle hjemme ca. kl. 19.00 ,og lastbilen blev hurtigt tømt for bagage og cykler.

Tak for endnu en herlig og veltilrettelagt tur.

Vi er heldige at der så mange frivillige kræfter i DMK, der yder på mange forskellige steder og niveauer.

Anni Sørensen.