Introtur

OBS OBS

INTRO TUR DEN 7 OKTOBER 2107 ER AFLYST DA VI AFHOLDER KLUBMESTERSKAB.

Det er den bedste introduktion til klubben og Mtb-sporten generelt.

Dette er et tilbud til dig, der er nybegynder.

Vi skal gøre opmærksom på at denne introtur er forbeholdt voksne, hvis du har et barn der gerne vil prøve at køre Mtb skal du rette henvendelse til Lars Torup på mail adr born@mtb.dk eller kigge på mtb.dk under Børne og Ungdomstræning.

Der afholdes introtur hver den første lørdag i hver måned:

HVORNÅR: Hver 1. lørdag i måneden – året rundt
TID: Kl. 11.00
HVOR: Holte Station – På østsiden af stationen – ud mod skoven og den store P-plads.

Har du ikke selv en Mountainbike endnu kan du leje en hos vores sponsor Davinci – som ligger lige rundt hjørnet fra Holte station.

Her vil DMK-introguiderne tage imod, og tage dig med på en introtur i skovene omkring Holte – primært Rude og Geels Skov.

På introturen køres der 1,5-2 timer og turen forgår altid i et tempo, hvor alle kan være med, og vi sørger selvfølgelig også for, at ‘samle op’ så ingen bliver efterladt i skoven. Alt efter hvordan turen nu kommer til at forløbe slutter vi ca. kl. 13 på Holte Station.

Hvis der er stemning for det, kan det hænde, at vi tager i samlet flok til en cafe i Holte – hvor cykler er tilladte – og får os en lille forfriskning.

Obligatorisk at medbringe:
Hjelm (Ingen hjelm ingen tur)
Drikkedunk med vand, saft, juice eller energidrik

Godt at have med:
Frugt, energi- eller chokoladebarer
Fornuftig beklædning (til årstiden)
En cykel der virker
Pumpe og ekstra slange
Penge og mobiltelefon

BEMÆRK: Introture er for alle nybegyndere. Der køres IKKE LÆNGERE introture fra Lyngby om søndagen. Møder du op om søndagen risikerer du at blive høflig afvist.
For at køre med på søndagsturene fra Lyngby, skal du principielt være medlem af klubben.