MTB-flow og leg

Målgruppe:

MTB ryttere, der ønsker touring med indbygget teknisk sjov.

Hvad lærer jeg:

Her lærer du at bruge sporet til at generere fart og have en legende tilgang til MTB kørsel. Vi hygger os med tekniske elementer, mens vi kører en sammenhængende tur. Tempoet vil være afhængigt at de fremmødte, og der ventes på alle.

Forventet træningsdeltagelse:

Der er ikke krav om at møde op til træningerne, det er et tilbud, du kan benytte, når det passer dig. Det forventes dog, at du indgår som en del af gruppen på det hold, hvor du kører, tager hensyn til dine holdkammerater, skovens andre brugere samt følger trænerens anvisninger.

Hvor og hvornår:
I sommerhalvåret (1.4 – 31.9) køres tirsdage og torsdage kl. 17.30 fra Skovbrynet Station. I vinterhalvåret køres der på eget initiativ, se opslag på Facebook.

Udstyr:

Funktionsdygtig mountainbike, diverse lappeudstyr samt hjelm. Det kan anbefales at medbringe energidrik eller energibar til træningen.

Kontakt: sport@mtb.dk