DMK Sport 1

Niveau

Holdet er et træningstilbud med henblik på at køre ligaløb, sommer- og vintercup, og andre konkurrenceprægede MTB-løb, MTB-marathons o.lign. I træningen er der fokus på udvikling af konditionen, og som også omfatter træning af tekniske passager.

Målgruppen er ryttere, der har lyst til strukturerede træningspas, der er tilrettelagt med pulszoner og wattzoner med fokus på progression af styrke og kondition hen over sæsonen. Tilbuddet er også for erfarne ryttere, der har kørt meget, men ikke har interesse i at køre licensløb.

Fokus

Træningspassene er som regel på rundtrækninger og intervaller tilpasses rytterne, der møder op. Det gør det muligt for ryttere med forskellige niveauer at få udbytte af træningen, og sikrer alle kommer med ud og hjem.

Der er ikke krav om fast fremmøde, men deltagernes udbytte er afhængig af en vis stabilitet i fremmødet og vedligeholdelse af et vist grundniveau. Da træningen er relativt intensiv, er der behov for at alle tager godt hensyn til holdkammerater og til skovens andre brugere, samt følger trænerens anvisninger.

Der er ikke krav om Garmin/GPS/pulsur, men et ur med nem tidstagning, der let kan aflæses er anbefalet for at få udbytte af de planlagte intervaller.

Det anbefales også at medbringe drikkedunk og eventuelt energibarer for at holde energiniveauet oppe under træningen.

Trænere

Kåre Winther Hansen

Træning

Sommer (1. april til 30. september)
Tirsdag kl. 17.30-19.00/19.30 fra Skovbrynet Station
Torsdag kl. 17.30-19.00/19.30 fra Skovbrynet Station

Vinter (1. oktober til 31. marts)
Ingen faste træninger, men der køres ofte på egen hånd (med/uden træner) tirsdage kl. 17.30 fra Skovbrynet, Geels eller Rude – alt efter vejr- og sporforhold

Kommunikation og aflysninger

Kommunikation mellem trænere og holder foregår i holdes Facebook-gruppe: DMK Sport 1.

Har du spørgsmål til holdet, kan du kontakte klubben via vores Kontaktside eller på sport@mtb.dk.