DMK-intro

Den første lørdag i måneden er du velkommen til introtur i DMK. 

Det er for dig, der er ny i klubben, har kørt lidt på mountainbike eller måske er helt ny på mountainbiken. Det er en super mulighed for at blive introduceret til klubben, til mountainbike og til skoven.

Turen foregår i roligt tempo og der ventes på alle. Undervejs er der introduktion til grundlæggende teknik. Der afprøves forskellige lette features i skoven, eventuelt suppleret med nogle øvelser. 

Du er velkommen to gange, inden du skal melde dig ind i klubben. Træneren hjælper dig videre til det rette træningstilbud, når du er klar til det.

Mød op med funktionsdygtig mountainbike, diverse lappeudstyr samt hjelm. Det kan anbefales at medbringe drikkedunk og eventuelt energibar til turen. Har du ikke selv en mountainbike kan du leje en mountainbike og hjelm i en af cykelbutikkerne i området.

Hvor og Hvornår:

I sommerhalvåret (1. april – 30. september) køres der Intro hver den 1. lørdag i måneden. Vi mødes på Holte Station (foran stationen), kl. 10:00 og kører 2-3 timer i skoven.

Giv gerne besked på medlem@mtb.dk eller tryk “Deltag” på vores officielle Facebook side, som du finder link til her på siden – kig under “Begivenheder”.