DMK B&U Motion, Leg og Teknik

Niveau / alder

For alle børn, 9 til 15 år

Fokus

DMK er en breddeklub og vi har plads til alle børn, som har lyst til at køre mountainbike. Uanset erfarings- og ambitionsniveau.

Dette hold er både for helt nye børn og børn, som elsker at køre mountainbike, men som ikke ønsker et fokuseret træningsforløb og som nok heller ikke ønsker at deltage i løb. Det er helt ok, hvis man ikke kommer hver lørdag, og børn, som tidligere har kørt i DMK, men måske har tabt lysten, er altid velkomne til at komme forbi og køre med.

Her arbejdes med leg, teknik, balance, kendskab til cyklen og skoven. Det vigtigste her er fællesskab, leg og at det skal være sjovt at cykle. Vi er gode til at rose hinanden og ser mange børn, som bliver teknisk dygtige på mountainbike og automatisk kommer i god form samtidigt med har de det sjovt.

Vi kan tage imod nye børn på dette hold de fleste lørdage i april, maj, juni, august og september. Dog skal du have været i dialog med en træner inden man møder op. Du skal skrive til Peter på born@mtb.dk.

Alle nye børn, som er mindst 9 år, starter på dette hold, og trænerne vurderer om man efter de første træninger bør køre på et andet DMK B&U-hold.

Det forventes at alle op til 12 år følges med en voksen – som også har cykel med. Husk gerne saftevand i drikkedunken og en snack til at spise i pausen.

Træning

Sommer (1. april til 30. september)
Tirsdag kl. 17.00-18.30 fra Rude Skov eller Geels Skov (lige uger)
Tirsdag kl. 17.00-18.30 fra Skovbrynet Station (ulige uger)

Hele året
Lørdag kl. 10.00-12.00 fra Skovbrynet Station

Kommunikation og aflysninger

Kommunikation mellem trænere og holdet foregår i holdets Facebook-gruppe: DMK B&U Motion, Leg og Teknik.

Har du spørgsmål til holdet, kan du kontakte klubben via vores Kontaktside eller på born@mtb.dk.