DMK Touring

Niveau

Touring er for alle medlemmer af klubben. Det er et uformelt tilbud om at køre ture sammen. Der er ingen træner til touring. De fremmødte sørger selv for at få delt hold efter niveau/lyst, således at alle får en god oplevelse i skoven.

Fokus

Fællesskab og socialt sammenhold

Touring

ALLE medlemmer af DMK kan invitere til touring ALLE dage. Det foregår via vores Facebook-gruppe DMK Touring, som du finder linket til længere nede på siden.

Den, der inviterer til touring, bestemmer sted, tidspunkt, dag og tempo. Det er en god idé, når man slår en tur op, at man angiver det forventede tempo med udgangspunkt i træningen på vores hold DMK Sport 1, 2 og 3.

E-MTB

Det er muligt at deltage på dette hold på E-MTB.

Kommunikation og aflysninger

Kommunikation om touring og Søndagstouring foregår i Facebook-gruppen: DMK Touring.

Har du spørgsmål til holdet, kan du kontakte klubben via vores Kontaktside eller på sport@mtb.dk.