DMK B&U XC3

Niveau / alder

De lidt større og mtb-vante børn, 10 til 14 år

Fokus

Dette hold er for de lidt større børn som har kørt på Hold 2 eller DMK B&U Motion, Leg og Teknik og er for dem, som er vant til at køre mountainbike i klub og som ønsker en mere fokuseret træning med to ugentlige træninger.

Her bygges der oven på grundpositioner. Der bliver sat flere ord på teknik, konditionstræning og hvordan man får mere fart i cyklen. Det vigtigste her er stadig fællesskab og leg. De fleste børn her vil køre MTB-løb som MTB Ungdomscuppen i U11-U13 klassen, og derfor vil løbstræning også indgå. Det er ikke en betingelse at køre løb for deltagelse på DMK B&U Hold 3.

DMK B&U Hold 3 arbejder ud fra ATK-konceptet.

Det forventes at alle op til 12 år følges med en voksen – som også har cykel med. Husk gerne saftevand i drikkedunken og en snack til at spise i pausen.

Træning

Hele året
Tirsdag kl. 17.00-18.30 fra Rude Skov eller Geels Skov (lige uger)
Tirsdag kl. 17.00-18.30 fra Skovbrynet Station (ulige uger)
Lørdag kl. 10.00-12.00 fra Skovbrynet Station

Kommunikation og aflysninger

Kommunikation mellem trænere og holdet foregår i holdets Facebook-gruppe.

Har du spørgsmål til holdet, kan du kontakte klubben via vores Kontaktside eller på born@mtb.dk.