
Niveau
Touring er for alle medlemmer af klubben. Det er et uformelt tilbud om at køre ture sammen. Der er ingen træner til touring, men der er én eller flere “førerhunde”, der viser vej. De fremmødte sørger selv for at få delt hold efter niveau/lyst, således at alle får en god oplevelse i skoven.
Fokus
Fællesskab og socialt sammenhold
Førerhunde
Når man slår ture op i Facebook-gruppen (se nedenfor), så inddeler man selv hold og vælger førerhunde.
Søndagstouring
Hver søndag kl. 10.00 køres der Søndagstouring. Der er ofte mange fremmødte med alt lige fra stor klinge og håret tilbage, til rolig legestue og tit afsluttet med cafebesøg! Der er plads til alle – hurtige som knap så hurtige…
Søndagstouring køres ofte fra Lyngby Station, men der kan også være andre start-destinationer. Det er derfor en god idé at følge med i Facebook-gruppen, så man ved præcis, hvor der køres fra den pågældende søndag.
TouringMasters
Vi et fast korps af TouringMasters, der sørger for at invitere til Søndagstouring: Klaus Bach, Nicolai Liisberg, Anne-Katrine Lefmann, Jacob Almegaard Larsen.
Kommunikation og aflysninger
Kommunikation om touring og Søndagstouring foregår i Facebook-gruppen: DMK Touring.
Har du spørgsmål til holdet, kan du kontakte klubben via vores Kontaktside eller på sport@mtb.dk.