I erkendelse af dels egne begræsede evner som skribent, dels af at mange bliver ganske forpustede af at læse alt for meget på en gang, er her en kortere fortælling om den sidste fantastiske DMK tur til Göteborg.
Helt kort kan turen beskrives sådan her, hold fast nu kører vi:
Pakke, pakke pakkecykler i solskin, afsted, afsted,snakke snakke i bilerne om cykler, cykler, cykler, lufttryk, dæk og teknik og – også om arbejde og andre af livets mærkværdigheder og fornøjelser.
Svensk Juleaftensmad og Tinder og hygge. Op op det er morgen! Mødes med de flinke og gode guider. Cykle cykle cykle, i super lækkert terræn op og ned, ned og op op. Mekaniske sammenbrud og hjem til hotellet. Øl, Unterberg, rødvin, hvidvin, aftensmad, mere af det hele + GT + lime. Sent i seng(for nogen). Op op – øhh hvor er solen? Tåge, tåge. Morgenmad, fikse madpakke, cykle, cykle, frokost i det fri i smuk svensk natur. Cykle videre. Endnu flere gode spor, og en losseplads :-O Hjemme på hotellet, snakke snakke snakke øl til de der ikke skal køre. Pakke pakke pakke cykler, afsted til Bagsværd, vente på varevogn med cykler. Kram, kram og klap til alle de gode og søde cykel venner, nye og gamle.Vi ses på sporet. Tak tak tak for en super tur til alle der deltog og til tur arrangørene.
Gøterborg kan bestemt godt gentages.
Turen bød på flere mindeværdige citater, der beklageligvis nok ikke giver træk i smilemusklerne hos alle, men her er de anyway, de kom jeg til at love et par af deltagerne:
- Hvilket sprog taler du? (til en DMKer fra Jylland)
- Jeg har også en gang været i en provinsby (Med medfølelse til en DMKer fra provinsen)
- Der findes ikke en eneste skov i hele Danmark hvor man ikke kan høre en bil (I anledning af en frokost ved svensk skov sø)
- Der er pushere overalt i de danske skove (måske citat fusk)
- Jeg er læge (sagt af flittig Tinder bruger)
- Jeg forstår ikke en skid (DMK’er om de svenske guider)
- Det får du översätta ( Sagt utallige gange af de svenske guiderne når DMKer talte dansk til dem, som guiderne selv fra Vesterbro)