DMK Sommertur 2020

Af: Allan Jensen, første år på sommertur

Sommerturen i år havde flere temaer. Det første var en live test af, om man får pæne ben af at køre MTB. Det har vi analyseret, og det får du svar på i denne beretning. Det næste var, om man i Coronaens tegn kan få en lige så fed tur i Danmark, som en normal DMK udlandstur. Det får du så rigeligt med info om, at du selv kan regne svaret ud, så læs endelig videre.

Klaus Bach havde fundet på og inviteret til turen. Nok havde han fået lidt inspiration hist og her, men det er hans fortjeneste, at vi kom afsted og hans idé at holde fast i, at vi skal da have en tur selvom der er pandemi. Så må det blive inden for rammerne af det lovlige og mulige.

Turens geniale idé var at køre nogle af de bedste spor i Jylland og gerne mange af dem.

Horsens Bjergeskov

Første stop var mandag den 3. august kl 13.00, hvor vi mødtes i Horsens i Bjergeskov i strålende sol. Det er et 10 år gammelt spor syd for Horsens – langt ude på landet. Skoven er en lille top midt i landskabet. Det er meget kuperet med 530 højdemeter og 15 km spor med alle slags sværhedsgrader, også enkelte passager, som ingen af os kunne køre.

Starten på sporet i Bjergeskov

Der er meget teknisk udfordring, masser af højdemeter og udfordrende opkørsler. Man starter med en 200 meters lidt krævende opkørsel, og så kommer der en bane med sorte og røde nedkørsler og drops, hvor farverne skal respekteres. Sort er sort her. Så er man i gang, hvis man ellers ikke er væltet Der er næsten ingen flade stykker, det er enten op eller ned hele tiden. Det kan vi lide. Der var flere, som synes at det har lidt karakter af Djævlesporet ved Slangerup. Og nogle mente, det kunne sammenlignes med Rychlebske i Tjekkiet. De sorte nedkørsler bør man tjekke først, de er ikke for begynderen. Det er godt afmærket og med morsomme navne, hvis man ellers kan kan nå at se dem i farten.

Vi var alle overraskede over at prøve et så godt og krævende spor. Den største udfordring herfra var så, hvordan skal turen så holde niveauet resten af ugen. Kunne de andre spor mon leve op til dette?

Men inden vi kørte videre måtte Klaus lige tage sporet en ekstra gang. Han havde nemlig taget sin rygsæk af midt på sporet et eller andet sted og synes den skulle stå der. Da bilnøglen til kassevognen var i rygsækken, var det stærkt motiverende at finde tasken igen. Det lykkedes, og vi åndede lettet op.

Nordskoven og Vesterskoven

Vi kørte videre i bil til Silkeborg og indlogerede os på Skyttehusets camping https://www.skyttehusetscamping.dk/hytter-og-vaerelser.aspx.

Vi fik 3-4 personers hytter midt i skoven lige ved siden af søen. 3 personer i hver og cyklen i ekstra sengen. Så bliver det ikke bedre. Hvem kan sove med sin cykel hjemme? Nej vel.

Der er bare så smukt i Silkeborg, det er lige midt i ferieland. Efter en tur i baljen i den klare og kølige sø, fik vi en dejlig middag, vælg selv fra husets á la carte og sad i sommeraftenen. Tine og Torben, som ejer campingpladsen var ekstremt servicemindede og hjalp til en god stemning, god mad og en god aften.  Vi nød livet og snakkede om Nordskoven og Vesterskoven. De var nemlig på programmet for næste dag.

Næsten morgen var det en tur i baljen igen – stadig noget køligt vand, og så stor morgen buffet. Madpakkerne var smurt af værterne og kom i rygsækken med lidt frugt og drikkevarer. Så afsted i høj sol. Vi kunne spare over 20 km tur hen til sporet ved at tage færgen, så det gjorde vi. Det var campingfatter selv, som styrede el-færgen, som kunne tage 5 cykler ad gangen. En sjov og grøn oplevelse, og så var benene ikke slidt før vi skulle på sporet. Færgeturen var på 80 m.

Den lille færge

Efter 5 km transport stod vi så klar ved foden til Nordskoven. Nordskoven tager fint udfordringen op med Bjerge skov. Der er masser af højde meter og svære op- og nedkørsler. Nogle nedkørsler endda meget svære.

Man er slidt efter en tur rundt, både af de mange højdemeter og af at skulle koncentrere sig hele tiden. Der er ikke mange stykker, hvor tankerne bare kan flyve. Det gør hjulene til gengæld, hvis man ikke er med mentalt hele tiden.

Også rum til følelser

Der er mange højdemeter, og det trækker syren frem i benene, særligt hvis man tror, det skal køres hurtigt. Der blev tid til en pause, og blåbærplukkeri. Der var mange og de var modne.

Trine plukker blåbær

Sporbyggerne kalder selv sporet for Frankensteins Monster, fordi det er sammensat af mange forskellige elementer.

Efter 18 km singletrack med det hele var vi igen høje. Det var jo ligeså godt som Horsens og en fed oplevelse. Helle havde problemer med sit dæk og havde valgt at tage til Silkeborg for at få det lavet. Så hun fik ikke glæden af dette spor. Alle cykelbutikkerne i Silkeborg havde for travlt til en her og nu hjælp, så det endte med hun måtte fortsætte på et bulet dæk. Øv da. Vi kørte samlet til Silkeborg centrum og havde en times herlig frokost her. Der er nu skønt i Silkeborg med den fine by og alt det natur og vand.

Frokost i Silkeborg

Efter to så gode spor tænker man, at nu bliver det ikke bedre. Men så tager man alligevel fejl. Vi cyklede videre til Vesterskoven – stadig i fint vejr. De, som havde været der før, mente vi var på sporet af noget godt. Det var vi sandelig også. Hvis du er til flow og lange hurtige nedkørsler, så er det her nummer 1 i Danmark. Der var ikke en, som ikke stod med et kæmpe smil, da vi var kommet ned igen. Det er simpelthen flow i top-klasse. Og masser af højdemeter også. Men det er ikke så svært, det er mere til leg og sjov end det er en udfordring. 17 km leg og masser af op og ned. Hvad mere kan man ønske sig?

Vi cyklede tilbage til campingpladsen gennem skov og ved sø og ø, ikke et øje tørt.

Social ajourføring og bremsevask – godt med en mental pause

En del havde pænt slidte ben, men der var alligevel et hold på 5-6 stykker som skulle bestige Himmelbjerget på cykel. Så kom der lige lidt flere højdemeter og en smuk udsigt til.

Så har jeg nået toppen, mor

Aftenen startede med det store grillparty, hvor værterne havde forberedt en herregod grillmiddag. Vi skulle selv grille, og det gjorde vi så i nogle timer med vin, øl mm. Det blev dog hurtigt noget køligt, så vi trak indenfor sidst på aftenen. Helt sommervarmt var det ikke.

Slettestrand

Næste morgen kørte vi – efter endnu en dejlig morgenmad – i biler til Slettestrand Feriecenter. Det ligger lige ved Vesterhavet øst for Hanstholm og lidt sydvest for Blokhus. En ganske anderledes naturoplevelse end søerne og bakkerne sydpå. Vesterhavs råt og smukt. Klitter og forrevne træer. Vi blev indlogeret i et større kompleks af huse, som vi fik helt for os selv, med eget værksted, indendørs cykelvask og meget andet godt. Det her sted er skræddersyet til MTB-folket og de handicappede. Direktøren for stedet er selv aktiv mountainbike-kører og sporbygger og lægger meget vægt på, at det skal være attraktivt for cykelfolket at komme. Stedet er også et center målrettet handicappede, så det er nemt at komme rundt i centeret, også hvis man selv er på hjul. Dejligt at de svært handicappede også kan komme ud i naturen. Det skulle vi i særdeleshed, så efter en måske lidt for stor frokost hoppede vi på cyklerne for at prøve Slettestrand MTB-spor. Vejret var ikke helt i topklasse, det var køligt, gråt og fugtigt. Fugten havde dog en god indvirkning på sandet, som en del af sporet er præget af. Det var ikke så løst på grund af fugten, som det ellers kunne blive, når det er tørt. Sporet er udfordrende, med sorte nedkørsler og nogle af dem ret svære. Sporet ligger ved siden af Kollerup sporet, som man kan tage med som bonus. Det gjorde vi og tilbage igen på Slettestrand sporet. Tager man begge får man en meget varieret oplevelse med flow, svære opkørsler, umulige nedkørsler og imponerende natur. Sandet gør sporet sværere at køre på, i hvert fald når man ikke er vant til det. Kim den stakkel havde taget sin helt nye BMC Antagonist med, og den blev godt sandet til og knasede derudaf. Lignede en ny cykel i 20 min, så var den kørt til.  Alle kæder og tandhjul blev tilsandet, så det er præmissen her.

Vi kom tilbage let våde og i højt humør efter knap 40 km spor og lidt transport. Sikke en oplevelse og sikke en anderledes oplevelse. Det her spor ligner ikke de andre, men det er værd at køre efter – og på. Der blev vasket sand og mudder af cyklerne. Der kunne vaskes 7-8 cykler samtidig i hver sin bås, det er sørme proff’e forhold her.

Vi fik en dejlig middag i feriecentret og en gåtur på stranden og for de udholdende også lidt ekstra alkohol og hygge i vores eget lukaf.

Coronaregler i Thy

Næste dag stod den på tur mere end på spor. Efter endnu en god og stor morgenmad hoppede vi i bus og kørte langt væk fra Slettestrand. Cyklerne var med i trailer. Vi blev sat af i ingenmandsland med guider og madpakker. 3 guider skulle der til for at passe på os. Måske lidt bekymrende. Formålet med dagen var at opleve den særlige natur på cykel. Det giver mulighed for at se meget og meget forskelligt og med de her lokalkendte guider var det også en opvisning i hemmelige passager og finurlige smutveje. Vi fik en unik naturoplevelse i og lige bagved klitterne. Det var småstier, halvlukkede skovstrækninger og cyklen på ryggen flere steder. Vi havde slukket GPS’erne, fordi guiderne ikke ønskede denne tur slået op på nettet. Den var ikke kørt på officielle spor. Vi kørte et langt stykke på stranden og kom forbi Bulbjerg, som er en seværdighed med en tysk bunker med kanonanlæg. Her lærte vi at bære cyklen på ryggen på en ordentlig måde. Der var for mange højdemeter til ikke at have en god teknik.

Jacob får optur

Flot udsigt. Undervejs ringede vi til grillen i Thorup havn og bestilte mad. Så var den klar da vi kom.

DMK på stranden

Der var mange turister og lange køer, så det var klogt. Vi kørte videre på et tidpunkt skræmmende tæt på et pigtrådshegn, som aldrig ville ende. Vi kom forbi det kendte Svinkløv Badehotel, som ikke var noget at skrive hjem om, og endte på over 60 km inden vi nåede helt tilbage. Henrik mente, at så kunne vi da lige tage Slettestrand sporet, men der var ikke rigtig nogen, som bed på den.

Vi fik en dejlig middag på feriecenteret, og bagefter var der havgus i saunaen. Havgus er en stærk sanseoplevelse, hvor forskellige dufte hældes på saunaens varmeovn og fordeles rundt i saunaen. Gran, enebær, citrongræs og eukalyptus blev krydret med snaps og godt humør og en svømmetur.

Næste formiddag skulle vi lære at hoppe og svinge. Centret har en teknik  træningsbane, og MTB-guiderne viste sig også at være MTB-trænere. Vi fik mange tips til bedre svingteknik og hoppeteknik.

Træningen

Det prøvede vi så af på sporet bagefter, og vi tog de sorte nedkørsler i besiddelse. En af dem er så svær at kun Jesper lykkedes med den. Godt kørt Jesper. Vi andre styrtede eller gav op i klogskab.

Vi gik i vandet før middagen. Vesterhavet er stort – og varmt nok….efter lidt tid. Vi havde ikke meget badetøj, så det blev uden.

Slettestrand

Om aftenen blev vi støttet af en gourmetkok i at lave bålmad. Vi skulle selv tænde bål, og lave maden derpå. Forret, dessert, hovedretter og bagt brød. Sikke en udfordring. Vi fik lækre brød, grillet fisk, kantarelkompot, grillet melon og meget andet godt.

Bålmad a la gourmet

Vejret var i top til en lang udeaften, og det var en forrygende afslutning på turen.

Bålopvarmet rugekar

Vi gik i seng efter en tur i rugekarret, mætte, trætte og veltilpasse.

Hammer Bakker

På vejen hjem om lørdagen den 8. august kørte vi ind om Hammer Bakker ved Aalborg for lige at tage det med. Kims bil brød ned på vejen, så det tog lidt tid at få lejet en ny og kørt den anden på værksted.

Hvad er der galt?

Men det lykkedes, og dem, som gad, tog sporet i Hammer Bakker. Det er også et meget fint spor, men vi kunne ikke yde det retfærdighed. Vi var spormætte og sportrætte. En 3-4 stykker endda så mætte, at de nød solen i stedet for at cykle! Uhørt i DMK og synd for sporet. Men også udtryk for, at selv DMK’ere har en mæthedsgrænse. Vi fik kørt en fin frokost ud fra en nærliggende café.

Frokost ved Hammer Bakker

Efter den var det bare hjemad i bil og måske en lur på vejen.

Sikke en tur. Sikke mange gode oplevelser og mange højdemeter. Så vidt jeg er orienteret, var der ikke nogen, som ikke faldt mindst én gang.

  • Kjeld skal have nogle nye pedaler.
  • Helle skal have nye dæk og klinge.
  • Birgitte fik ny klinge krans og kæde.
  • Kims bil skulle repareres og køres til København bagefter.

Men det var så også det. Ingen skadede overhovedet. Og alle cykler kunne køres på.

Og så til turens store spørgsmål? Får man pæne ben af at køre på MTB. Det kommer an på, hvor du kigger. På benet altså. Lårmusklen bliver større og fastere i det. Nogle vil sige det er pænt, hvis det ikke udarter sig. Men skinnebenene. Det er altså noget skidt. Her er et ben-udvalg som de ser ud efter turen.

Repræsentativt DMK benudvalg

Alle får skrammer. Fald, pedaler der smutter, brombærbuske mm. Hvis du vil have pæne skinneben, så er det ikke DMK, eller også er det med skinnebensbeskyttere. Så blev vi så meget klogere.

Var Pandemituren så lige så god som udlandsturene? Vurder selv.

De 15 tilmeldte takker alle Klaus Bach for en forrygende tur, det var planlægning og gennemførelse uden slinger i valsen. Det var den bedste ferie i år. Du kører med klatten, Klaus.